Kunstgræsbaner

Nye kunstgræsbaner i Danmark anbefales altid at opfylde kravene til de spilfunktionelle egenskaber, således som disse er beskrevet af UEFA (2002) og . Gummigranulat fra kunstgræsbaner øger problemet med mikroplast, mener Plastic Change. DBU har bedt Miljøstyrelsen om at se på .

Mange af landets kunstgræsbaner til fodbold er lavet af brugte bildæk, der kan indeholde mange forskellige kemikalier. Klik på banneret for at komme til booking- eller kontaktside for en af de kunstgræsfodboldbaner i Aarhus. I Aarhus Kommune er der etableret følgende foreningsejede kunstgræsbaner: Kunstgræsbane ved Idrætshøjskolen, Vejlby Centervej 5 82Risskov. En væsentlig del af et system til en kunstgræsbane er indfyldet.

Indfyldet holder græsset helt oprejst og sikrer de spillemæssige egenskaber som boldrul, . Kunstgræsbaner bliver mere og mere en dagligdags foreteelse i danske klubber. En kunstgræsbane kan derfor ikke blot ligge hen uden vedligeholdelse. Trods positiv udvikling i antallet af kunstgræsbaner i de jyske fodboldklubber, er der stor forskel på, hvor let adgang fodboldspillere i Jylland har .

Kunstgræs på de danske fodboldbaner er kommet for at blive. DBU arbejder i øjeblikket på nyt indhold til siden her, som vil blive . Forskningsprojektet undersøger udvaskning af forurenede stoffer fra fodboldbaner med kunstgræs. K- Ved stadion 16F 11-mands kunstgræsbane bruges primært til . Foreninger i og uden for Silkeborg Kommune har mulighed for at booke tider på kommunens kunstgræsbane. Bilag: Økonomi ved anlæggelse af kunstgræsbaner. Men Aarhus er klart underforsynet med kunstgræsbaner, der har mange fordele.

De løfter kapaciteten, fordi de kan bruges året rundt og derfor . Fakta om kunstgræsbanerne: De to baner er henholdsvis x 1meter (bane 7) og x 1meter (bane 8), med de krævede sikkerhedsafstande på . Ikast-Brande Kommune råder over kunstgræsbaner, hvoraf en er overdækket. De vedligeholdes med slæbning med net og rensning.

`